Geder gedekød gede kød ged goat boergoat geder
Hundested Geder
Hundested Geder
 
Giv besked
Modtag en e-mail når siden opdateres
 

Vi er en lille familie, som udlever drømmen om at bo på landet & være selvforsynende med kød.

Ulrik er 3 generation på gården & har løbet og leget på bakken samt i de smukke omgivelser, siden han selv var en lille knægt. Laila driver i dag Revisionsvirksomheden Halsnæs Revision, fra en af bygningerne på gården.

Sammen har vi børnene Emilia Marie på 13 år og Lasse Frederik på 11 år.
 

Vi købte gården her i år 2000 og havde derforinden begge mange års erfaring med pasning af dyrehold.

 

Ulrik købte tilbage i år 2000 4 krydsningsgeder. Formålet var oprindeligt at være selvforsynende med det lækre gedekød.

Men besætningen fik hurtigt produktionsstørrelse, da der kom nogle tilbud om køb af gode moderdyr fra henholdsvis en boergedeavler og en avler af nubiske geder.

I 2006 blev Emilias boerged Athena vist frem på Roskilde Dyrskue. Athena blev kåret til "Skuets bedste ged" både i 2006 og igen i 2007 samt præmieret med en flot 2. plads i "The National Champion Show". Siden har Athena fået fri for Dyrskuer, og har læmmet mange gode kid, heraf bl.a. 2 bukkekid, der begge er præmieret med 23 point og ærespræmie. I 2009 blev et af Athenas bukkekid "Skuets bedste buk" i Roskilde. I 2011 blev et andet bukkekid efter Athena udstillet på Roskilde Dyrskue. Igen en flot placering til buk efter Athena, idet den opnåede 23 point og ærespræmie.

Ved "The National Champion Show" opnåede Lasses nubiske ged Nala en flot 3. plads. Nala og flere af hendes kid har været udstillet ved Roskilde Dyrskue og fået tildelt 1. præmier, 23 point, ærespræmier m.v. Flere nubiske geder fra besætningen har ligeledes været udstillet ved Roskilde Dyrskue med tildeling af 23 point og ærespræmier. Så alt i alt udtræk for en fin besætning.

Gederne har været med i en række filmoptagelse. Sjovest var optagelserne til Zulu sommerbio, som blev optaget på Amager, på en flere hektar stor mark. Gedernes lydighed blev her sat på en prøve, men alt gik heldigvis planmæssigt.

Vi producerer i dag primært renracede boergeder samt renracede nubiske geder, men har fortsat enkelte blandingsdyr, grundet krydsningsfrodigheden ved slagtedyr.

Vi oplever stor efterspørgsel på det delikate gedekød, som kan bestilles via link under fanen "kødbestilling".

Er du interesseret i levedyr, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi beder dig dog være konkret i om du søger en specifik race eller dette er underordtnet, antal dyr du skal bruge samt hvor i landet du kommer fra. Oplys venligst såvel dit navn, adresse som chr nr (chr nr kræves i Danmark, ved besætningshold).

Når du køber dyr hos os, hjælper vi dig gerne medd information om det praktiske.
Denne ydelse er gratis ved samtidig køb af dyr.

Idet vi oplever mange der blot er nysgerrige på at se vores dyr, henviser vi til denne oplevelse, ved de åbne gårdbesøg fra sommeren 2014.

En af vores geder med trillinger
 
Copyright ©. Hundested Geder. Mail: Geder.dk@gmail.com. Copyright ©
Lav din egen hjemmeside med mono.net